Om foreningen.

Trup Ting Tang er en forening for glade børn og unge, der gerne vil udfordre deres kreative side med akrobatik, sjov, spas, teater og ild-jonglering.

Trup Ting Tang mødes hver tirsdag i multihuset i Østerlars, og i sommerferien på BMC Bornholm Middelalder Center, hvor gøglerne træner og arbejder med styrketræning, akrobatik og teater, så truppen kan være klar til at optræde på markeder og gader.

Trup Ting Tang er en forening med medlemmer i alle aldre og det er HYGGELIGT! Mens gøglerne træner færdigheder inden for gøglerkunsten, er forældrene i rart samvær med til at reparere telte, sy middelalderdragter og sætte rekvisitter i stand.

Trup Ting Tang værner om det fantastiske fællesskab med hinanden, som rummer forskelligheder og udfordringer – Trup Ting Tang er en stor familie.