TTT nyhedsbrev 2, juni 2021
Gøglerne har trænet udendørs på gøglerpladsen i foråret, der er blevet trænet i både regn, sne og høj sol, der er sket meget, alle har rykket sig og det er blevet en god flok.
Det har været rigtigt godt at tirsdagene var på pladsen, fordi så var der masser af opgaver som forældrene klarede mens ungerne trænede.


Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig.
Bestyrelsesmedlem: Jens bliver tovholder på vores sommerlejr i uge 29.
Bestyrelsesmedlem: Niki samler trådene i vores hjemmeside.
Bestyrelsesmedlem: Maria har ingen specifikke opgaver i denne periode.
Suppleanterne: Sanna, Kristian og Tabea har overblik og er iværksættere på pleje af plads og hus, de kan altid bruge hjælpende hænder.
Kasserer: Rikke, Næstformand: Annette og Formand: Birgitte fortsætter hvor de slap før generalforsamlingen
Fælles mad:
Tidligere betalte vi 20 kr. per måltid til foreningen, kiks og snaks til træningerne har været gratis. Generalforsamlingen opfordrer alle familier til at give et frivilligt bidrag, ex. 200 kr. i stedet.
Sommeren
Lige om lidt er det sommer, Vores børn er heldige fordi hele sommeren har vi aktiviteter på middelaldercenteret, vi voksne hjælper hinanden og ungerne til at have en sjov sommer, vi skiftes til at være med børnene på pladsen og laver mad i vores køkken, vi vil gerne at der minimum er 3 voksne sammen med børnene hver dag. Vi bestræber os på at en af de tre er et bestyrelsesmedlem. DVS at vi mangler 2 glade forældre alle dagene. Alle får den nødvendige hjælp til at løfte opgaven.
Tjek jeres kalender inden på tirsdag d. 22.06, efter forårets sidste træningsdag holder vi et kort forældremøde kl. 17.30 – 18.30, hvor vi taler om sommeren og fordeler dagene imellem os.
Sandvig
Mandag d. 28.06 og i alt fem mandage i sommerferien, d. 05.07, d. 12.07, d. 26.07 og d. 02.08: TTT optræder på Sandvigscenen, kl 19.-19.30, mødetid 18.30. Det er et betalt job, ungerne leger med publikum og tjener lidt hat og nogen penge til foreningen. I TTT kan alle gøglerunger være med i en forestilling, jo flere vi er, jo sjovere har vi det, så prioriter mandag aften i Sandvig.
Bornholms MiddelalderCenter
Fra d. 28.06 – 07.08, mandag – lørdag har BMC åbent for gæster fra kl. 10 – 17. I kan kontakte Rikke for at få jeres medlemskort, der er nyt personale i indgangen og de kender os ikke, så er det rart at have et medlemskort at vise.
Når vi er på pladsen, så er vi alle en del af BMC´s kulturhistoriske formidling.
Maximus har bod hele sommeren og laver en daglig gøglerforestilling.
TTTs sommer er fyldt med gøgl og galskab. Tirsdage og onsdage har vi aktiviteter på vores plads. Vi forældre deler opgaven imellem os, vi aftaler hvem der handler, hvad vi laver af mad, hvem der møder som den første og hvem der tager skraldet med ned og går som den sidste. Det er muligt at lave en mini sommerlejr og aftale overnatning tirsdag aften.
Uge 26: Tirsdag d. 29.06 og onsdag d. 30.06. TTT er på BMCs program, vi laver en forestilling, og har håndværk som tema på pladsen, Martin Stenhugger sætter sit værksted op hos os, MaiBritt kommer med håndarbejde og vi håber at der kommer flere voksne gæster med deres sysler.
Uge 27 og uge 28: tirsdag d. 06.07, onsdag d. 07.07, tirsdag d. 13.07 og onsdag d. 14.07 har vi besøg af gøglerne Fabian og Philip. De tilbyder workshops til ungerne, de laver en forestilling som vi skal se, og de hjælper med til TTT egen forestilling. De voksne bemander køkkenet og står for maden.
Uge 29: Bornholms Middelaldercenters Vennekreds holder træf, Burgenda ligger i lejr, TTT ligger i lejr og der kommer mange flere boder.
Vi har nogen telte i foreningen. Vil I låne et telt af TTT, koster det 50 kr pr person, eller 150 kr for en familie.
I denne uge betaler vi for maden hvis vi er ældre end 6 år. Det koster 330 kr for hele ugen, 55 kr pr. dag, 25 kr. for en enkelt frokost og 30 kr. for et enkelt aftensmåltid.
Fabian og Philip er sammen med os alle seks dage, fra tirsdag har vi besøg af musikgruppen Jubel som også møder med dukketeater. Dvs. At der er tilbud om 3-4 forskellige workshops hver dag.
Vi slår telte op i weekenden før, vi skal lave en brandøvelse og en teltplan.
Vi laver vores store fælleskøkken og spisesal i telte som Per Brix kommer med. I vores middelalderkøkken skal fædrene bage og se om de kan finde ud af at brygge øl på middeladervis.
Jens samler trådene for vores store lejr og anviser teltpladser til alle.
Først tilmelder I jer til teltpladsen i en tråd på vores facebookgruppe, senere kommer der en tråd med tilmeldinger til mad.
Lørdag d. 24. 07 efter kl 17 og Søndag d. 25.07 pakker vi den store lejr sammen.
Uge 30: TTT har aktiviteter på vores plads tirsdag d. 27.07 og onsdag d. 28.07, vi har endnu ikke aftaler med en underviser til gøglerne.
Uge 31: tirsdag d. 03.08 og onsdag d. 04.08 har vi igen håndværk på temaet.
Tilmeldinger: Der komme løbende opslag som begivenheder i vores facebooksgruppe hvor vi tilmelder os. Endnu engang jo flere vi er jo sjovere har vi det, kun fordi vi voksne hjælper hinanden kan vi sikre at der er et godt tilbud til alle vores børn hele sommeren.
Sensommeren:
Resten af august vender vi igen tilbage til det moderne liv.
I september genoptager vi tirsdagstræningen.
Lørdag d. 25.09 har foreningens bestyrelse møde kl. 10-12 og vi laver kursus kl. 13-17.
I uge 42 har vi igen aktiviteter mandag, tirsdag og onsdag, alt dette vender vi tilbage til.
VH jeres Bestyrelse
Vi takker alle som har lagt vejen forbi et af vores gøglershow i 2020, og nu ser vi frem til et rigtig godt 2021
Håber vi ses.
Hvis vejret er med os har vi træning på BMC ellers er vi til at finde i Multihuset i Østerlars hver tirsdag fra kl 15.30 – 17.30.